Søvn

En bølge af søvn varer cirka halvanden time. En ideel søvn har 5-6 af disse bølger. Det er normalt at vågne kort ved slutningen af en bølge. Mange mennesker bemærker det ikke engang og falder med det samme i søvn igen. Men hvis der er noget på toppen af bølgen, for eksempel en snorken partner, larm udenfor, fuld blære, smerter eller bekymringer, så er du bevidst vågen et øjeblik. 

I løbet af de sidste 50 år har folk sovet 1,5 time mindre. Dette er blevet endnu mindre for nylig, fordi mange mennesker ofte bruger  smartphones 

 

De første to bølger af søvn indeholder den mest dybe søvn. Din krop restituerer sig mest i den del af søvnen. Selvom du kun sover tre timer, vil du stadig have cirka 80 % af din fysiske restitution. Især hvis de to første bølger finder sted mellem kl. 22.00 og 02.00. Det er perioden med 'super søvn'. At gå tidligt i seng er derfor meget nyttigt for mennesker med fysiske gener.  

 

Dyb søvn sikrer også et mindre overfølsomt nervesystem, noget der ofte spiller en rolle ved kroniske smerter. Under den dybe søvn producerer kroppen også væksthormon, som blandt andet spiller en rolle i muskelstyrkelsen. Det er ikke træning, der skaber en stærk krop, men derimod kombinationen af træning + søvn.  

 

Ved slutningen af søvnen er der relativt mere let søvn. I den fase bearbejder vi følelserne fra den forgangne dag. Derfor er det så godt for eksempelvis teenagere at kunne sove i. Vi har også de mest kreative tanker i blundeperioden omkring at vågne. Det er den fase, hvor problemer kan løses. 

 

Hvad får dig til at falde i søvn? 

Behovet for at falde i søvn bestemmes af to faktorer: 

1. Aktivitet på dagen 

Hvis du har været fysisk aktiv i løbet af dagen, producerer du visse stoffer. Hvis du har gjort dette nok, bliver du træt og falder lettere i søvn. Koffein kan for eksempel blokere dette. På den anden side, hvis du ikke har gjort meget, er der ringe grund til at falde i søvn. 

I dag træner vi i gennemsnit 70 % mindre end vores bedsteforældre, så det er ikke overraskende, at så mange mennesker har svært ved at falde i søvn. 

   2. Dag og nat ritme

Din dag- og natrytme (også kendt som biorytme) bestemmes af lys og mørke. Når det bliver mørkt, frigives melatonin i din krop, et hormon, der gør dig søvnig. Når det bliver lyst igen, stopper frigivelsen af melatonin, og du vågner igen.  

Med opfindelsen af kunstigt lys, men bestemt også med computere, tablets og telefoner, er det meget sværere at have en naturlig søvnrytme.  Det kunstige lys, men også det blå lys fra computere, tablets og telefoner, får hjernen til at tro, at det stadig er dagtimerne. Som følge heraf producerer de ikke melatonin. 

Hvis du falder i søvn, uden at din krop frigiver melatonin, vil du komme dig meget dårligere om natten. Men det vil også være sværere for dig at falde i søvn igen, hvis du vågner i løbet af natten. Udover at være en 'søvnhjælp' er melatonin også et af kroppens vigtigste anti-inflammatoriske midler.